Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Den patridtiske Tilskuer.
fortære mig med Græmmelse og Jamren; hele
Naturen er for mig fæl og vederstyggelig, og
den eneste Vederqvægelse, jeg endnu nyder, er,
naar jeg tænker paa den Time, da jeg ikke skal
være til mere. — O Utaknemmelighed! burde
ikke en eneste Aften som denne overbevise dig om
dine Sukkes Uretfærdighed? Skulde du kunde
see dette herlige Syn, og dog forbande din
Fedsel?
Seel Hummelen tinnpberer over Solen
Nedgang. Stiernerne fordoble deres Glands
for at giøre deres Medbeilere til Skamme, og
Jorden bedækkes med et lykkeligt Mørke, fot at
oplive Himmelen. Maanen kaster misundelige
Straaler paa sine Naboelys, for at ophøie sin
egen Pragt; men disse funkle kun desto sterker,
og arbeide for at igiennemtrænge Maanens
klarre Luer, at faae Belønningen af mit —
Øie.
O Ufkyldighed, alle Dyders Krone! A-
drig følede mit Hiette din Sødhed saaledes, om
i dette Bieblik. Min Glæde er reen og uh-
smittet, og min Følelse siger mig, at den maae
tækkes den Allerhøieste. Skulde nogen
forfongelig Glæde boe i en Siel, som fryder sig bed
at opsvinge sig fra Jorden, og at følge sin Ska-
ber med tilbedende Sukke fra et Himmellys til et
andet? — Prøv mig min Gud, mit Hierte
staaed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
