Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130. Blad. 287
staaer aabent for dig. — Dog nei! strenge
Dommer, gaae ikke i Rette med mig! Straf ikke
min formastelige Hovmod. Min Uskyldighed
forsvinder i dine alseende Øine, og mit
forfængelige Hierte skielver for din retfærdige Domstoel.
Giud!] hvor skrækkelig er din Nærværelse!
— Og mig synes, jeg staaer her for den
Almægtiges Aasyn. Jorden forlader mig, og jeg
tives hen for hans Domstoel, der seer og prøver
mine Tanker. Mit Hierte, hvorfor banker du
na? Skielver du ved at stilles for din Dommee?
ga skielv, Samvittigheden, din Anklager,
felger med dig. — Lyksalige, I som kunde tænke
Eder med Glæde for den Almægtiges Bine; men
Ulyksalige, der ræddes ved at erkiende dens
Nærherelse, som skal fortære Eder med sine
Hiekases Flammer!
Utaknemmelige Jord! Himmelen
indbydig til at tage Deel i sin Glæde, den indbyder
gg til at lovsynge din og sin Skaber. O! lad
dog denne lykkelige Aften ikke forgieves have
væte saa deilig. Synder, kom frem af din Hule,
hvor du tænker i Merkhed at skiule din
Urerfærighed for en alseende Gud. See paa den med
Verdener bestrøede Himmel, og skielv for en
hevnende Almagt. Betragt de sig frydende
Stierner, og nyd en Forsmag af den himmelske
Glæö e, som er en Virkning af Uskyldighed.
Hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
