Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Den patriotiske Tilskuer.
ö Hvor blues min Siel ved at have
nedsynket sig i denne Dags støiende Forlystelse! Denne
deilige Aften beskiemmer mig, — den
beskiemmer Dagen med alle dens lokkende Yndigheder.
Solen opklarede Jorden, og den opklarede
Forfængelighed; denne indtog mit svage Sind, og
jeg glemte en kommende Aftens herligere Glade,
naar Jordens Pragt med Eelen- Nedgang
skulde have en Ende.
Hvor riig en Kilde af Forneielser har
Staberen nedlagt i Naturen; en Kilde, som staaer
aaben for alle, dersom alle ikkun kiendte den! 9
Dag, da Solen laante Jorden sin Glands fo
at giøre dens Herlighed stor i mine Gine, i Dag,
da Tungsindighed overfaldt min Siel, da
sukkede jeg og sagde: O! var jeg riig, saa var jeg
lyksalig, havde jeg dennes Overflødighed, havde
jeg den andens Lykke, saa kunde jeg intet nske
mig - O hvad er — hvad er Lokkr,
mine Ønsker opfyldte.
Store Gud! hvor er du værdig at —
ved tause Sukke, og en stille Andagt. Ingen
Mund kan udsige din Lov, men Sielen, den
himmelske Siel, den føler din og sin Høihed. O
min Siel, hvad er det du føler nu? Hvader
Aarsagen til din Glæde? Omgivet med en
høitidelig Taushed, skrækker ingen jordisk Bulder mit
bange
* A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
