Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Den patrövtiske Tilskuer.
Menneskene, binde hans Hænder endnu stærkere
for at holde ham i Uvirksomhed, og indskrænke
ham i den suevre Kreds, som hans Skiebne
endnu har overladt ham. De veed, hvor
meget de skulde tabe, dersom han fik sin Friehed
igien. Hans Aar løbe imidlertid hen: han
bliver svag, hans Munterhed forsvinder, og nu
ønsker han snatt ikke mere at komme ud af sit
Fangsel. Hvad for en Rolle, siger han, skulde jeg
nu spille paa Verdens store Skueplads, om man
førte mig derhen? Med hvad Biefald skulde jeg
forlade den nu, da jeg ikke mere har Krafter til
at fortiene noget Biefald? Det skulde gaae mig
som de uøvede Lærlinge, der i den fidste Scene
begaae en Feil, som fordunkle alt det Gode, som
de tilforn have giort. Tilskuerne skulde foragte
mig, og jeg skulde forgieves stræbe efter den
Laurbærkrands, som jeg i min Ungdom maaskee uden
stor Møie havde vundet. Du har forgieves
givet mig de Vaaben, med hvilke jeg kunde stride
mod Lasterne; sorgieves, Natur, har du spildt
dine Gaver paa mig. Uden Nytte har jeg
besiddet dem, og uden Ære giver jeg dig dem igien.
Lad Theodor blive en Christen, og han skal
forandre sin Tale; han skal finde den
Sindsroelighed og Trøst, som han forgieves har søgt hos
sig selv og andre. Han skal i Stedet for den
blotte Natur e en Oa. som bestyrer ao–
er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
