Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136. Blad. 331
Verden med sin Godhed og Vüsdom, og som
ikke bestemmer Menneskets Bilkaar, uden at have
Hensigt til dets Lyksalighed. I Stedet for den
korte Seene af dette Liv, søal han opdage en
Skuehlads, som strækker sig til det uendelige, og som
aldrig bliver ledig, en Skueplads, paa hvilken
vi skulde optræde efter dette Liv, og hvis Navn
er Evighed. Du bliver bestandig god, o Gud!
sua taler en Christen, du er viis, og dine Førel-
ser ere upaaklagelige. Du ydmyger mig, i det
du betager mig Leilighed til at indlegge Ære og
Roes i Verden med mine egne Kræfter, i det du
underkaster mig Daarerne, i det du tillader dem
at fordrive mig af Livets Skucplads, og at hen-
de! Du vidste det, dine Øine saae det allerede,
da jeg endnu ikke var til, at jeg ikke kunde taale
kunde have forhvervet mig ved mine Fortienester,
eler og du saae, at jeg skulde blive alt for emp-
jeg er lidet agtet, til denne Eensomhed, hvor jeg
ere underkastede baade naar de roses og naar de
lastes. Her, hvor kuns faa kiende mig, og hvor
jeg er uden for al den Bulder, som herfsker i den
Ø store
stde mig i denne Ørk, hvor jeg alene omgaaes
med mig selv; men denne Ydmygelse er en Naa-
de Berømmelser og Lovtaler, som jeg maaskee
fudtlig ved mine Fienders Misundelse og Dad-
len: Du forviiste mig altsaa til dette Mørke, hvor
er frie for alle de Adspredelser, som Menneskene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
