Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Den patriotiske Tilskuer.
ikke kiendte ham. De, som kiendte ham, øn-
skede alene, at de aldrig maatte see den lykkelige
Stierne nedgaae, som hidindtil havde skinnet for
ham, og som var et godt Tegn for alle dem, der
tænkte menneskelig nok til at see andre lykkelige
uden Misundelse. Men bvilken forskrækkelig For-
andring! Sex Aar, og hvor snart leber ikke saa-
dan en Tid bort for os Dødelige, sex Aar sage
Aedon sig i Lykkens og Glædens Skiød! Defor-
gik, og nu blev Himmelen bedækket med sorte
Skyer. En mørk og taagefuld Nat fordrev Gla-
dens Straaler, hvilke ligesom mod deres Vilie
skiulte sig under hans Horizont. Doødens Engel,
og tillige med ham Sygdomme i græsselige
Skikkelser, omringede hans Huus, og bortførte ferst
hans elskværdige Ægtefælle til Skyggernes Ri-
ge. Da Aedon græd endnu ved Graven af sin
elskede Masa, slog Dødens Engel anden Gang,
og traf den første Frugt af hans Kierlighed, hans
eeneste Søn! O! hvor skielvede hans faderlige
Hierte, da han saae det Barn i Dødens Arme,
som endnu bar hans Billede i et Ansigt, der al-
lerede var tegnet med Gravens Farve. Dette
Tab kunde Aodon ikke begrade. Stum og uden
Taarer følter han det des heftigere i sin Siel. Her
saae han Orest, sin Ben, hvilken sørgelige men
venskabsfulde Bevægelser havde kaldet til ham.
Han kom for at trøste ham! men hans Trøst var
kierlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
