Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Blad. 367
nenneskeligt Hierte, der endnu ikke er fordærvet,
om sine Pligter; disse Følelser alene kunde
bevæge ham til at skielve, disse alene kunde udpresse
Taarer af ham i det Øieblik, da Religionen selv
mere maatte trøste end skrække ham, og da han
kunde vente sig en langt mildere Dom af alle
Væseners Fader, som kiendte baade hans Nød og
hans Angest, end af de menneskelige Retter, som
luns dømme efter det Udvortes.
Den ulyksalige Mand, som i en stor Bye
ingen Hielp havde fundet iblant sine rige
Medborgere; thi en Mand af saa øm en
Samvitighed har vist baade tilbudet dem sin Tieneste, og.
bedet om Almisse, førend han besluttede at røve,
han har søgt at bevæge sine formuende
Medborgere til Medlidenhed, førend han satte dem
Pistolen paa Brystet, for at aftvinge dem det, som
hans eget menneskelige Hierte sagde ham at
væte en Kierlighedspligt; denne ulyksalige Mand
gaaer ud i en stor Bye, hvor han i en
almindelig Nød havde fundet saa liden Kierlighed.
Kunde han vel have ventet i sin Fortvivlelse at finde
paa Gaden om Natten en Mand, som han
hidindtil forgieves havde søgt, ved at betle fra et Huus
til et andet, en riig Mand, en Magistratsperson,
en Dommer, som var adelmodig vok til ikke
alene at tilgive ham den Misgierning, som han
havde udøvet mod ham selv, men og til at hielpe
ö ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
