Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 Den patriotiske Tilskuer.
ham i hans Nød? Han fandt en Salo, og
denne Hendelse, skulde den være en blot
Slumpe-Lykke, eller bør vi ansee den som en Virkning af
en høiere Haand, der lod disse to Personer møde
hinanden, for at redde den enes Uskyldighed, og
give den anden Leilighed til at øve den største Dyd,
som et Menneske, en Borger, en Christen kan
øve? Havde han tilforn ikke besiddet al den
Hengivenhed til Forsynet, som kan bevare et
Menneske, endog i den yderste Nød, fra Fortvivlelse,
hvor maatte da denne Tildragelse herefter forsikre
ham om den Biestand, som Dyden har at vente
af det usynlige Væsen, som regierer alle Ting?
Og hvor meget vissere kunde han ikke have forladt
sig paa dette Væsens Førelser, dersom han
ganske havde overgivet sig dertil, uden engang at
begaae den Svaghed, at udstrække sin Haand for
at øve den Misgierning, hvori hans Hierte ker ö
de saa liden Deel.
Skulde saadanne Tildragelser ikke fortine ö
at forestilles paa Skuepladsen? Burde det ikke
være en af dens vigtigste Hensigter, at lære de
Rige og Formuende at kiende disse Scener af Livet,
som ere alt for rørende til, ikke at bevæge de
haardeste Hierter til Medlidenhed? Men hvorfor
føle de Formuende sielden disse Bevægelser, uden
fordi Livets Elendigheder skiules for dem? Den
Huusarme, den ret Nødlidende er ofte for
frygtsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
