Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 Den patriotiske Tilskuer.
Især maae de gamle Talere bave fundet
et besynderligt Biefald iblant deres Landsmand.
Enhver Bye, enhver Stand, enhver
Forsamling var paa de Tider opfyldt af Folk, som
forstode alle Talekonstens Hemmeligheder. Disse
have merket mange Skiønheder i Demostenes og
Cicero, som deres Fortolkere endnu ikke have op.
daget. De, som regierede baade Grækenland
og Rom, vare selv store Talere; hvorfor bley
Cicero saa beundret af Cæsar, og Demosthenes
igien af Cicero, uden fordi de selv vare saa store
Mestere i denne Konst? Nu derimod, da Folk
saa lidet kiender denne Konst, skulde Cicero, som
i sin Tid vidste at drage de Største og Mægtigste
paa sin Side, med al sin Veltalenhed neppe
vinde en eneste Stemme i en Forsamling.
Den sidste Omstændighed, som giorde, at
de Gamle kunde læse deres egne Forfattere med
mere Fornøielse end vi, er, at de vidste Tonen,
og følede Harmonien af deres Sprog. Ethvert
Folk har noget eget i Tonen, som behager det,
enten det kommer af Climat, eller af herskende
Tilbeieligheder og Vaner. Disse Vaner ere
Aarsag til den Svaghed, som yttrer sig hos hele
Nationer, at de belee alt hvad der synes dem
skucrende. Vores Maade at udtale det Graske og
Latinske, er uden Tvivl saa adskildt fra den, sa
5 e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
