Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F
142. Blad. 391
de Gamle brugte, at de neppe skulde kunde
forstaae os, eller troe, at de vare de samme Sprog,
Disse Fortrin, som de Gamle havde
fremsor os, finder nu enhver Nation, ved at læse
skiønne Verker i sit eget Sprog, fremfor dem, der
kke have andre end gamle eller fremmede. Men
havde de Gamle det Fortrin, at kunde læse deres
egne Verker med mere Fornøielse, saa havde de
og den Uleilighed, at alle Mangler og
Ufuldkommenheder faldt dem mere i Øinene end os, for
hvilke disse Feil ofte ere lige saa skiulte, som
Skiønhederne. Hr. Addison kalder dette de
Nyeres Fortrin fremfor de Gamle; Fortrin, som
bestaae deri, at vi læse de Græske og Romerske
Forfattere med mindre Mishag end de, som levede i
deres Tider, og at mange af de Feil, som de
Gamle have begaaet, merkes nu kuns i vore egne
Landsö mænds Arbeider, og forringe disse derfor ofte i
vores Tanker mere, end de fortiene. *
Det første Fortrin er, at vi i de Gamles
Verker ikke let kunde merke det, som man kalder
ö nedrige og gemene Talemaader. Mange Ord,
som i sig selv ikke ere uædle, tabe deres
Værdighed ved en Misbrug i den daglige Tale, som giør
dem ubeqvemme til at udtrykke høie og alvorlige
Ting. Denne Misbrug uddøer med Sproget,
og iblant Ord, som alle ere os fremmede, som vi
ikke kiende uden af Læsning, kunde vi ikke merke
Bb 4 den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
