Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de nu alle, baade Ane, han og Børnene hjalp til, saa
maatte der vel egentlig kunne tjenes dygtigt
Snart var den lille Stue forvandlet til et helt Værksted.
Over det sorte Lergulv laa strøet visne og grønne
Snitlevninger mellem hinanden, og Enebærrisenes
Smaa-bunker fyldte det snevre Rum med deres ejendommelig
ramme og syrlige Duft.
Medens de andre Klitboere døsede paa Bænken i
denne Vintertid, kunde Søren Brander køre det ene
Læs Kurve til Købmanden efter det andet .... Det
viste sig at være en ikke ubetydelig Indtægtskilde, som
sprang, just som Pengenøden var størst
Olæden spillede i den Oamles Øjne herover. Men
det kom snart paa det sidste med ham. Den sidste
Tids Anstrengelser havde taget haardt paa ham, saa
han blev mere og mere affældig, og da Vaarens første
Tegn var i Luften, døde han.
Da han laa paa sit yderste, havde han haget sine
Knokkel-Fingre i Sønnens Haand og sagt: „Lov mig!
Lov mig, at . . . .«
„A skal nok!« Søren trykkede hans Haand.
„Ja for« — han trak Vejret dybt — „a er ræd,
det kan slægte!«
Saa havde han vinket Sønnekonen hen til sig og
givet hende den anden Haand. Dermed var Livets
Lys slukket i hans Øje.
Men disse Ord om, at det kunde slægte, udaandet
af en døende, der vel tog det sidste Overblik over
sit Livs Regnskab, hvisket af en Aand, der ligesom
holdt sig svævende over det mærkelige Livets Grænseskel,
og som maaske derfor saa og hørte, hvad andre ikke
saa og hørte, disse Ord vakte mange Tanker i Sørens
4’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
