Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sind om Livets Alvor og dets Sammenhæng med andres,
den Slægt, der gaar forud, og den, der kommer efter.
Sjældnere og sjældnere kom han nu i Smugkroen,
især siden den store Samtale med Ane. Under hin
Ordveksel havde han skønnet, at han ikke kendte hende
til Bunds, thi da hun hin Dag sagde, at intet i Verden
kunde skrække hende, da syntes han, hun groede i
Vejret for hans Øjne og blev større, end han havde
troet, hun var. Det Blik, hvormed hun da saa paa
ham, var ligesom Lyset fra et indre Liv, han hidtil
ikke rigtig havde kendt, skønt de havde levet saa længe
sammen ....
End nu ham selv? — Ja, hvor ofte havde han
ikke mærket nye Lag af ondt og godt bryde frem
af Sindets dybe Orund, — ligesom der hver Stund
viser sig nye Lag, naar man kulegraver Jorden ....
Maaske det kunde blive ved nedefter. Og kanske der
slet ingen Bund var i et Menneskes Sjæl ....
— Der var een Ting, Ane bar Rædsel for, men hun
skulde ikke ængste sig, det skulde der nok blive sat
en Bom for. Han vilde ogsaa nok vise, at han ikke
var bare Melgrød.
Og saa gik han og rullede sin Spændkraft sammen
som en Fjeder.
X!
Lendum-Nørgaard var en nyopført Bondegaard. De
fire sammenbyggede Længer, hvis mange Vinduer og
Døre var fuldstændig symmetrisk ordnede, omsluttede
en rummelig Oaardsplads, der var saa ren og bar med
sin fejede Brolægning, at en Fugl næppe kunde bjærge
et Halmstraa til sin Rede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>