Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alskens mystiske Hieroglyfer, eller personificerede
Jordens og Luftens Kræfter til hele Skarer af
venlige og fiendske Aander, snart nedsank til en kras
Tilbedelse af Planter og Dyr, — selv Grækernes
høiere Stræben, der gjennem sofistiske Undersøgelser
tabte den religiøse Retning af Sigte og overlod en
Fabel-Lære, hvis oprindelige Betydning var
forsvunden. til et Apparat for Poesi og Kunst, — disse
Elementer kunne ikke begrunde nogen religiøs
Gjenfødelse. Hos Jøderne havde derimod en ren
Monotheisme og en varmere Følelse for det
Guddommelige vedligeholdt sig; hos dem var en mægtig Higen
efter aandelig Frihed kraftigen udtalt, og Haabet om
den kommende Frelser knyttet til de hellige Skrifters
Udsagn og Aabenbaringens Autoritet.
Ved at overse dette vigtige Led i den store
Kjæde har Henr. W. ikke alene afkastet Broen, der
skulde føre ham over til Digtets blidere Egne, men
tillige ophævet den guddommelige Myndighed og
Betydning, hvormed Kristus skal optræde som
Verdens Lærer. Og virkelig er Forfs. Jesus intet
mindre end et guddommeligt Væsen; vi kunne ikke
engang anse ham for meget mere end et
almindeligt Menneske, hvis Kraft ei alene vakler i de
afgjørende Øieblikke, men endogsaa taber sig i en
brødefuld Svaghed. Den pure Rationalisme, hvortil
Forf. synes at helde, har han imidlertid søgt at
dæmpe ved at lade en høiere Aand, Messias,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
