Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Literære Anmeldelser.
endelig finde den gamle Moral, at Barndommen er
dog den lykkeligste Tid, — naar vi hore alt dette,
da beklage vi, at Digterharpen her er bleven en
Sangdaase, hvis Melodier ere stivnede i en fast
Mekanisme. Digteren af den deilige Folkesang, der er
paa Alles Læber, synes at have havt et sløvt
Øieblik. Hist og her støder man endog paa skjeve og
umodne Tanker; saaledes siges om Stjernerne:
Det var Lys, hvor Englesange tone, —
og om Digterens nærværende Sindsstemning:
— Nu er jeg vei meget mere klog,
men mit Hjerte stundom haardt mig trykker.
Selv Versifikationen er i det Hele kun lidet flydende.
Tredie Hefte ender med et Kvad af N. M.
Aalholm til Maanedskriftet Bien. Forfatteren har
fulgt Prologens Vendinger, og omtaler saaledes
Biens Dvælen ved Oldtid og Kjerlighed; men han
har villet gaa en høiere Gang, tale med kraftigere
Tunge, og derved har han baade gaaet vild og
fortalt sig. Det er ikke nok med, at Bien flyver ud paa
let Vinge, og „vækker Sagn af Seklers Blund" (?),
men den skal ogsaa lade „Harpens Toner lyde
freidigt, flette Laurens granne Kroner" til
Hæders-krands, og male Kampens Larm. Paa flere Steder
opfordres den til at sjunge, og navnligen i følgende
Linje:
Thi sjung, o Bi, med nordisk Stemme!
Denne Fremferd er noget vei rask, og grunder sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
