Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maaneüskriftet Bien.
13
paa en stor Vildfarelse; thi vil man benytte sig af
Allegorien om Biens Flugt o. s. v., maa man dog
ikke give Dyret Ting at bestille, der ligge saa langt
udenfor dets Virkekreds og Kræfter. Det hele Digt
er en Masse af klingende Ord og Talemaader,
sammensatte uden Orden og Skjønsomhed. Efter at
Forfatteren har ofret en Strofe til Korges og
Oldtidens Ros, opfordrer han Bien i nogle uforstaaelige
Linjer til at synge om Kjerlighed; derpaa vender
han uden mindste Anledning tilbage til „Fortids
Vælde", og ender Strofen med følgende Linje:
Sug ei af Alt, Dig Tydskland bød!
Her faar han et polemisk Ryk, og nu heder det:
I Danmark Tydsklands Bagateller
omplantes, staa med yppig Pragt,
og Smagen druknes i Noveller,
der sjelden bær Geniets Dragt.
Kunde man end gaa ind paa denne summariske
Kritik, bliver det dog et andet Spørgsmaal, om ikke
Hr. Aalholm, netop ved disse og lignende Linjer,
indtil videre har fraskrevet sig al Ret til at afgive
noget Skjøn om disse Tydsklands Bagateller og
Noveller. Som Kuriosa fortjener endelig at bemærkes,
at Normænds Barm her siges at „bruse høit som
Storm paa Vove", — at „hver Kæmpehøi i Noras
Skove er Runer rød paa Mindets Stav", og at Nor
vil frede Biens „spæde Knop", — tilhobe Beviser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
