Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. O. Wolffs Digte.
•15
Begreberne om et godt Digt og Fordringerne til
Digteren vare overhoved i den forenede
dansknorske Literatur i de sidste Decennier af forrige
Aarhundrede høist indskrænkede og mangelfulde, da
man i Almindelighed forvexlede Poesi med Talekunst,
og ikke betragtede den som noget Selvstændigt, men
meget mere som en Terne for andre Videnskaber,
eller i alle Fald som en behagelig Tidsfordriv.
Licentia poetica havde en vid Mark, fordi den da med
en vis p]mbedsmine turde gaa over i Prosaens Gebet,
og man vænnede sig til at se Kritiken suspendere
sine bedste Rettigheder, saa længe Poesien havde et
Slags Hævd paa at være hverken Vers eller Prosa.
Det er dette falsk-tolerante System, der endnu
af og til gjør sig gjeldende, og det er især enkelte
Frembringelser af et i vore Dage temmelig almindeligt
og let erhvervet poetisk juste-milieu, der tro at
kunne gjøre Fordring paa denne Artighed.
Vort Aarhundredes Kunstbegreber underkjende
imidlertid denne lunkne Mellemting; man har opfattet
Poesiens Væsen i dets Renhed, og udsondret fra den
digteriske Fremstilling alle uvæsentlige og slappende
Bestanddele. Poesien erkjendes som en selvstændig
skjøn Kunst, der i sine forskjellige Ytringer og
Forgreninger kun har Betydning og virker som saadan ved en
høi Klarhed og Fuldendthed. Og naar man nu af et
Digterverk ikke biot fordrer indre Fylde og Skjønhed,
men ogsaa vil, at denne skal udpræge sig i et ædelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
