Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ora en politisk Prædiken.
93
søge, hvorvidt den Maade, hvorpaa en Stats-Sag er
behandlet fra Prædikestolen, kan bestaa med den
kristelige Ide og dens Konsekventser. Og her er
Grundlovens § 100, hvortil Hr. H. uden Tvivl sigter,
af ingensomhelst Anvendelse, fordi den tager
Ytrings-Friheden i dens hele Almindelighed. § 16 hører
derimod hid, og den lærer ham, hvo der i de
kirkelige Forholde er hans „kompetente øvrighed". Det
heder her: „Kongen–paaser, at Religionens
offentlige Lærere folge de dem foreskrevne Normer—
og dermed henvises Hr. Pastoren til sit Ritual, hvor
Politik paa Prædikestolen ligefrem forbydes. Hvad
nu Repræsentationen angaar, da vilde den jo kun
se Statsministerens Forhold prøvet, og anordnede ham
lovlige Dommere. Men længe førend disse, under
en synlig Varsomhed i Røgteisen af deres Hverv,
tilkjendte den Sagsøgte en Mulkt, var Hr.
Hesselberg allerede færdig med sin Delinkvent. Gjennem
sikre Betegninger var Offeret allerede, til Menighedens
Trøst og Opbyggelse, nedstodt i Helvedes Afgrund,
og den kristelige Forsamling forlod Kirken, husvalet
af en aandelig Auto da Fé in effigie.
Det er ellers mærkeligt, at Hr. Hesselberg siden
Aaret 1833 har forandret sin Anskuelse af denne
Sag. Jeg linder nemlig, at han i Hr. Wexels’s
theologiske Tidsskrift, 1ste Binds 2det Hefte, hvor
han taler om „Præsten i vor Tid og i vort
Fædreland", paa det Bestemteste ytrer sig imod den Adfærd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
