Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Aabent Brev til Redakteren af Oplands-Tidenden.
Insinuatjon satte jeg mit Renomee, der er grundfæstet,
som Tidsaandens livlige Tilhænger og
Institutjons-dagens Yen og Folkeindflydelsens Medvirker."
Dette Foredrag motiverede Forsamlingen til at
sætte Skindpungruden under Debat og Votering,
hvorefter han blev udhævet af Selskabet.
Derpaa gik jeg over til mine Forslags
Fremsættelse.
Ideen til det förste af disse er vagt af Hr. Vens
følgende Yttringer om Hane b org: .,Det var et
carac-tristisk Særkjende, et sandt Frihedens og
Selvstændighedens Beviis at see en Bonde træde ubuden ind
i Thinghallen og ugeneert for alle Omgivelser og
Tilstedeværendes Betragtning at gaae hen og sætte sig
rolig paa Storthingsbænken, som om det var i egen
Stue."
Heraf dannede jeg et Project, der vedrører de
democratiske Reformatjonsideers Annærmelse til Seier.
Nemlig dette Forslag: „Enhver norsk Bonde, skal
uden noget foregaaende ticlsspildende Valg have frie
og for alle Omgivelser og Tilstædeværendes
Betragtning ugeneert Adgang til Sæde i Thingsalen."
Disse Ord vagte en stor Sensatjon i
Forsamlingen , og virkede næsten som et Smel eller Hieb,
der frembragte ligesom en Magtslappelse hos
Vedkommende; men jeg motiverede Sagen med følgende
alvors Tale, hvorfra Indledningen blev løsrevet ved
Skindpungrudens Insinuatjoner:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
