Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135 Aabent Brev til Redakteren af Oplands-Tidenden.
„Store Forhaabninger mine Herrer! om en Pryd
for Bondestanden hæfte sig unægtelig til dette
Forslag. Mængdens Krav paa Opreisning og Trang til
Sikkerhed mod Talerkenslikkeriets og Fisseltuderiets
senere Misbrug og Paalurgaaen, fordrer denne
Bondestandens Sølvbargjørelse. Der bor ikke længere
slaaes Knips i Lommen med Natjonens levende
Sen-satjon for sin Værdigheds, sine Rettigheders og sine
Indflydelsers Hoide.
Betragte vi Grundloven, da finden en lidet
paaagtet Passus, der i Aanden, som hos den sande
Viis-dommelighed ihjelslaaer Bogstaven, bestyrker mit
Forslag. Mine Herrer ville behage at see efter paa
Procurator Winters Grundlovs-Cabliau, som hænger
paa Væggen: (§ 75 h.) „Det tilkommer Storthinget
at kunne fordre Enhver til at mode for sig i
Statssager".
Men Bondestanden bor ikke lade det komme til
nogen Fordring. Biot ved en lille Redactjons
Forandring, kan det hedde „at Bondestanden kommer
godvillig." Kom ikke Haneborg godvillig? Og han
kommer nok igjen, og hvis han ikke gjør det, da
kan man sige med Oplandstidende, at den Kraft,
som gaaer bort fra det ene Individ findes igjen i et
andet, og jeg skulde troe, at Bondestanden bestaaer
af lutter Individer.
Men Bondestanden er den eneste naturlige Stand,
derfor bor den være fast fremfor de andre Stænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
