Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Ora norske Presse-Anliggender.
den prosaiske Virkelighed, — og til en saadan
Herlighed maatte vistnok mit Digt danne et Modstykke.
I Smiger-Poesien havde man ofte nok taget til Takke
med en hyklet Glæde. Jeg tolkede nu med en ærlig
Vemodighed et Savn i Fædrelandet, der ikke biot
var mit. Men der horer megen Umodenhed eller
Slethed til, for at tyde disse lyriske Partier, der
endog lose sig i en gladere Betragtning, som
forræderske eller hadefulde Sværtelser.
Jeg tror nu at have vist Anonymens første
Ankepost al den Opmærksomhed, den kan fortjene,
og jeg vender mig derfor til den følgende. Denne
angaar Bedømmelsen af Henrik Wergeland. Mine
Venner og jeg skulle lier have drevet et saa afgjort
Parti-Foretagende, „at der formentlig intet Mere
behøvedes, for at vise vor Inhabilitet som Dommere".
Denne Vise 0111 Henrik Wergeland er af dem,
der ikke have nogen Ende. Naar man har prøvet
hans Digter-Værd efter alle de Forholde, der ere
optænkelige i Poesi og Kunst, kommer der dog til
Slutning En og spørger: Ville 1 da negte, at han
liar en stor Digter-Aand? Begynder man saa
atter forfra, og viser, hvad man kan fordre af en
saadan Genius, og hvorledes man dog biot gjennem
dens Verker kan komme til at erkjende og dømme
den, da kan man alligevel vente Spørgsmaalet
fornyet. Aiionymen har fuldkommen liet, naar han
kalder denne Møie et rent Sisyphus-Arbeide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
