Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227 Ora norske Presse-Anliggender.
Jeg kjender Ingen, der har paastaaet, at ..der
tindes intet Spor af Genialitet hos H. Wergeland".
Allerede i mine tidligste Ytringer om ham har jeg
ydet lians poetiske Natur den skyldige Tribut:
..Dog faldt saa mangt et Lyn forbi dit Øie.
ö O v
og mangt et Mannakorn i dit Skjød.
Hvi freded Du ei Gnisten fra det Hoie?
O, den var bleven til en venlig Glod. —
Nu er det Afsind kun, hvortil du stræber;
hvad skjønt Du skaber, ynkeligt Du dræber."
Anonymen har til Forsvar for Wergelands Poesi
— og til Dadel for mig — ikke kunnet anføre noget
Andet eller Mere, end hvad der indeholdes i disse
Linjer. Men hvor otte skal man lade dette Proklama
trykke, for at faa det fuldkommen anerkjendt?
Jeg har siden fegtet imod den desperate Sats,
at en apokryfisk Poesi, som Ingen kunde døie,
-der overskar og splittede alle Læserens Sympathier
og Forestillinger. — alligevel, eller just derfor, skulde
betragtes som det Høieste, og det i Kraft af den
overordentlige Digter-Aand, man tillagde
Forfatteren. Anonymen burde have indseet, at det ikke
kunde være min Sag. at garantere Wergeland denne
Anerkjendelse, som man overalt gav ham, men
meget mere at protestere mod de
Begrebs-Forvirringer, som dette Slags Hyldest truede med at
udbrede over Betragtningen af hvilkensomhelst literær
Bedrift, — og dette kunde jeg ikke gjöre, uden ved
15 *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
