Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristianias Vinter- og Soinmer-Dvale. 309
give Midlerne, hvorved en virkelig fri og vækkende
Kunst kunde begrundes og sikres i Hovedstaden, og
derfra forplante sig over Landet. Vi maatte her
nærmere drøfte det Spørgsmaal, om der i Sandhed
gives noget andet Middel end den frivillige og
selv-virksomme Fremspiren. Imidlertid maa jeg dog et
øieblik dvæle ved et Punkt, der staar i Forbindelse
hermed.
Man betragter i Almindelighed Kunsten som
Luxus, altsaa som Noget, der let kan undværes.
Men denne Paastand svækkes allerede derved, at
man ikke kan benegte. — hvad enhver Tænkende
er-kj ender, — at Kunsten udtaler noget høiere, paa enhver
anden Maade uudtaleligt Aandigt. Indrømmer man
o o
nu tillige dens Evne til at udbrede og befæste en
social Tendents i Samfundet, vil man maaske endog
komme til at erkjende dens Nytte. Men her ville
uden Tvivl Mange indvende, at denne heldbringende
Retning neppe i en fri Ståt behover en saadan
Understøttelse. Skulde ikke de ægte statsborgerlige
Interesser, Frihedens Tjeneste, være tilstrækkelige til
at forene Individerne i eet Hele og i een levende
Villie?
Man glemmer her, at den sande Frihed selv ei
er Aarsag, men Resultat, — at endog den liberaleste
Stats-Form kun forudsætter den Aand, hvoraf den
skal belives, og uden hvilken den er et Intet. Man
glemmer, hvilken høi Grad af Aands-Udvikling der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
