Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
Kristianias Vinter- og Soinmer-Dvale. 310
især fra vor Tids Standpunkt, udfordres hos Individet,
naar han meel Varme og tillige med klar Bevidsthed
skal kunne opfatte og tabe sig i det Heles Ide, hvor
ingen overhængende Fare truer hans Arne eller
egger hans Nationalfølelse.
Men Kunsten er et af de kraftigste Midler til
denne Aands-Udvikling. Den forjager Raaheden, der
er Frihedens værste Fiende, — den bringer enhver ædel
Spire i Sjelen til Blomstring. Og den gaar endnu
videre. Ved sin rene Menneskelighed forsoner den de
stridende Partier og Lidenskaber, hvor man glemmer
Maalet over Veiene, hvor Frihedens Navn er et
Løsen for Splittelse og Vold. Den holder Smagens
og Besindighedens Hævd over Folkets Helligdomme,
at de ikke skjændes af Idoler og Karikaturer eller
parodieres af Asen-Fester og Latterligheder,
hvorunder en barok Begeistring trænger sig igjennem
Forsamlingens Andagt og opløser den i Væmmelse
eller Atheisme. Kort, den forener overalt, og kan
efter sit Væsen ikke Andet end forene. Derfor er
dens Savn uden Tvivl føleligst, ligesom det er mest
ydmygende, i en fri Ståt.
Vi behøve her ei at dvæle ved Kunstens
politiske Betydning i Oldtidens Republiker, eller ved
dens Indflydelse paa vor Tids Begivenheder, — det
er os nok, at vort eget Udviklingspunkt og vor hele
Stilling fordrer den, ei som en Behagelighed biot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
