Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristianias Vinter- og Soinmer-Dvale.
311
men som en Nødvendighed, som et
Opdragelses-Institut, og som en Støtte for vore høieste Interesser.
Det er i det Foregaaende blevet paavist, hvor
lidet vi, efter vore særegne Forholde, kunne vente os
nogen sand Fremgang for en, uden fremmed Hjelp,
i Landet selv begyndende Kunst-Stræben — og her
gjelder det ei biot den enkelte Kunst-Retning, —
men det turde maaske være en Opofrelse værdt og
love god Frugt, om man indførte den ædle Plante
og fredede den, indtil den kunde nationalisere sig og
give Fro til selvstændige Produktioner. Men tænke
vi os nu Hovedstaden som det eneste bekvemme
Sted for denne Planteskole, da vækkes vi snart af
Drømmen ved den Paamindelse: ..Byen er dog for
liden og ubearbeidet til at kunne underholde et
saadant Institut; vi maa endnu en lang Tid linde os i
Interregnet, — vore Efterkommere ville nærmere tænke
over Sagen".
Forlade vi nu de høiere Hensyn, hvorfra vi
have betragtet Kunstens Indvirkning paa
Samfunds-Livet, og vende os mod Familie-Livet og de større,
derfra udgaaende selskabelige Kredse, som Vinteren
forsamler i Hovedstaden, — da bemærke vi strax
hos de sidste en vis Tomhed, en vis Lede, en
almindelig Erkjendelse af noget manglende Væsentligt,
der lader os formode, at de enkelte Grupper endnu
ei i Sandhed belives af noget Andet end huslige og
personlige Interesser, medens man dog er kommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
