Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Ved Havet.
Der voxer ingen Busk paa denne Klippe;
dens Væg er lodret mod de dybe Vande.
Herfra mod Vest Du o i ner ingen Strande;
her alle Skranker, alle Grændser slippe.
Hvor kjøligt vifter Luften over Voven,
og letter kvægende Dig Stoffets Lænker,
mens Dagens Stjerne sig i Havet sænker,
og Aftenstjernen tænder sig foroven.
O, se den stille, deilige Forsoning,
hvor Hav og Himmel mod hinanden glade,
og begges Grændser i det omme Møde
forsvinde i en purpurvarm Fortoning.
Saaledes daler i dit varme Indre
en himmelsk Anelse, mens Hjertet bæver;
Du ved ei, om Du vandrer eller svæver,
og Rummets -Ørken kan ei mer Dig hindre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
