Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Yed Havet.
Nu Havet aander slumrende. Hvor ømme
henglide dog dets sommerlune Vover!
thi nu har Himlen gydt sin Mildhed over
dets underbare, vexelfulde Drømme.
Dog drager endnu i den dybe Stilhed
et dæmpet Drøn, en Sukken gjennem Rummet;
og, ser Du, hisset glimter Bølgeskummet,
og bruser endnu med den gamle Vildhed.
Du aner, at en Klippebanke skjuler
sin mørke Jettekrop, hvor Bolgen fraader;
Du ved ei, hvilken Trolddoms-Magt der raader
i denne Klippes hemmelige Huler.
Ak, selv Du bærer paa en lønlig Smerte;
om Himlens Klarhed over Barmen daler,
om Haab og Kjerlighed din Kummer svaler, —
den voxer dog fra Bunden af dit Hjerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
