Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lodsen.
111
En Aften lian gik meel sin Anna i Baad;
det kulede skarpt fra Nord,
og Stormen pisked det hvide Fraad
hen over den mørke Fjord.
De kom fra Præsten, og hastede lijem;
og Fiskerne stode ved Strand
og hvisked: „nu skal der lyses for dem,"
og ønsked dem vei i Land.
De giede paa Dybet; men Stormen steg.
De seiled med levende Skjød;
kun Skummet lyste, da Dagen veg, —
de seiled paa Liv og Død.
De naaede Kysten; men Bolgen jog
mod Landet i rædsom Flugt,
og atter tilbage dens Hvirvler slog
og raste i Strandens Bugt.
„Sid stille, min Anna! Her springer jeg ud,
her finde vi lavere Vand,
jeg vader til Stranden; jeg haaber, med Gud,
at trække vor Baad iland."
Han greb i Linen med al sin Magt;
hans Pande var luelied,
hans Hjerte banked. — Det var fuldbragt;
han stod paa den faste Bred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
