Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Lodsen.
Da brusede Soen med nytændt Harm,
og splittede Toug og Stavn.
Han saa ei sin Brud, men i Bølgernes Larm
liun kaldte ham hoit ved Navn.
Han sank tilbage paa Strandens Grus
ved Styrtningens vilde Slag.
Da horte han Skriget i Stormens Sus;
han hørte det knagende Vrag.
Da isned hans Hjerte, da standsed hans Blod;
han stirred med brustent Blik.
Han sprang ei i Havet, — han havde ei Mod;
hans inderste Kraft forgik.
Man fandt ham ved Stranden,—han mærked det ei;
hans Tanke var brudt af Kval.
Han fulgte et Gjenfærd,— han søgte sin Vei
i Drømmenes Taagedal.
Der gaar et Sagn, at hans dunkle Liv
maa huse hans Annas Sjel,
fordi hun mangler, blandt Tang og Siv,
den viede Kistefjel.
De blide Folk paa den vilde Kyst
har vogtet hans travle Fjed,
og budt ham Haanden med traurig Lyst,
og Arnen at hvile ved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
