Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Festsange.
I. Til Kong Carl Johan.
(1837).
Da Mulmet dækked Olafs Eige,
og Folket stod paa Nattevagt,
saa det en Glands bag Klippen stigeT
der brød de tunge Skyers Magt;
af Heltens Sol, hvis Straale tindred
i Middagsglands fra Fjeldets Borg,
gik der et fagert Skjær, der lindred
de dunkle Dales dybe Sorg.
Og se, den lyste over Norden,
mens Mulmet veg med sagte Flugt,
og Sæden faldt i Agerjorden,
og Snekken gled fra Fjord og Bugt.
Den gød sin Hd i Folkets Barme,
den vakte Løvens Mod paany;
en Æresvagt med frie Arme
omhegned atter Mindets Ey.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
