Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gravsange og Mindedigte.
131
Jeg ser ham atter, hvor han trygt forbinder
de Elsktes Kreds med Varmen i sit Bryst,
saa deres Haab og Hjertefryd og Minder
gro mildt og dufte paa den samme Kyst.
Og han kan sidde, mens hans Aften svinder,
i denne blide, drommerige Lyst,
der ser, hvor Himlen over Hjemmets Egne
neddaler ømt i Straalerne, der blegne.
Hans Grav skal smykkes over andre Grave,
thi Blomster elsked han med vaarlig Sands;
han bar sin Ætling til sin Blomsterhave,
og bandt med Barnet Kjerlighedens Krands.
Ser I ham komme med sin Foraarsgave,
mens Barnets Glæde blander sig med hans?
O, I vil mindes det, naar Vaaren vinker,
og Duggens Perle over Graven blinker.
Lad Æren krandses, lad dens Stjerne tindre,
hæv Dagens Helte over Døgnets Rus!
Men agt den Ædles Hjerteliv ei mindre!
Se, Folkets Qie dvæler ved hans Hus;
det deler Sorgen i det knuste Indre,
hvis -Ømhed dufter over Lykkens Grus,
hvor Mindets Harpe toner blidt og længe,
mens Hjertesukket bæver i dens Strenge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
