Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205 En Tribut til Kunstforeningen.
endnu et Held: at kunne de deri, —
de, før den bitre Skuffelse er vakt,
og Tiden kommer med sin lunkne Lindring,
og Yintren kommer med sin strenge Magt,
og med en blegnet, kummerlig Erindring.
Et saadant Ophor i det rette Nu,
hvor Livet rører sig i Lys, i Mørke,
i Nydelse, i Kummer eller Gru,
er Kunstens Sjel og underbare Styrke.
Hver Livets Tilstand har et flygtigt Lyn,
hvori dens fulde Væsen strømmer ud;
og til at glibe dette Stjerneskud
vil Kunsten øve Nerven i dit Syn.
Fordi den standser Tiden i dens II,
og er dens Optrins sande Aabenbaring,
den lærer Dig en dybere Forklaring
af -Øieblikkets Taarer og dets Smil.
Da er dets fine Blomst din Eiendom;
Du lever hel i fyldige Sekunder,
hvor Mængdens -Øie blendes eller blunder, —
og Verden er Dig ingensinde tom.
Men dette kvægende, almene Gode
er her et dunkelt, lialvforstaaet Savn,
skjønt man har lært at nævne clet ved Navn
og ved, at Tingen holder sig i Mode.
Man savner det som Samfundslivets Kit,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
