Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•193
Byens Kirkegaard.
Jjøverdags-Aften. Veiret er skjønt.
Lundene vifte, tætte og svale;
Aftenens Skaaler funkle, og male
Buske og Træ’r med et friskere Grent.
Dagen vil end med sin mildeste Evne
lokke Dig ud til et kvægende Stevne,
lutre dit Sind, for den synker i Dvale.
Her er det stille; her færdes og vanker
Vemoden, fulgt af den tause Erindring.
Ydmygt og tro, som Konvolvlernes Ranker,
hænge ved Graven de brændende Tanker,
hige kun her mod en Dugdraabes Lindring.
Kaplob og Kæmpen paa Livslykkens Veie
endses ei her blandt de skyggede Høie,
lier, hvor de stolteste Nakker sig bøie,
her, hvor et Tab er det dyreste Eie.
Har Du en Skat bag de traurige Linde,
Ingen vil gribe og dele din Vinding;
Ingen vil sno om sin higende Tinding
Krandsen, der hænger paa Korset herinde.
J. Welhaven^ Skrifter. III. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
