Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Byens Kirkegaard.
arm som den ukjendte Pillegrims Leie.
Ukjendte Pilgrim har Intet at miste;
Blomster var aldrig paa Graven at skue.
Lærken har kun paa den fattige Tue
sunget de smukkeste Triller, den vidste.
Aftnen har alt med sin svalende Fred
dæmpet i Egnen de larmende Toner.
Skumringen slører alt Træernes Kroner;
snart glider Solen bag Granerne ned.
Her er en Høide, der hæver sig blidt
over de Jordedes Celler og Minder.
Landskabet aabner sig yndigt og vidt;
Fjeldene vige med duftige Tinder.
Her kan Du skue den dalende Stjerne,
hilses af Soloiets bristende Blik,
kvæges af Luftningens kjolen de Drik,
hvile, og se i det drømmende Fjerne.
Aftenens Skjær, lig en blod Melodi,
glider fra Fjeldet og gynger paa Fjorden.
Duftskyer virke et Telt over Jorden;
Himlen og Jorden formæles deri.
Her kan Du lade dit Hjertenag blunde;
her gro Kjerminderne fagert og rigt.
Her, over Gravenes viftende Lunde,
vaktes mit lille, vemodige Digt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
