Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Den förste Kjerlighed.
Her, i denne lyse Hal,
ved min Længsels fundne Stevne,
ønsked jeg en Rises Evne,
for at ende dette Bal.
splitte denne Larm og Tvang, —
og tilsidst, naar Alt var stille,
gribe hendes Haand, og skille
Hjertet ved den dvbe Trang.
Ak! — Da Laget skifted Plads,
og man sad om Spisebordet,
tog min Dames Onkel Ordet,
og han bad om fulde Glas. —
„Har den Ære", sagde han,
„et Parti at proklamere:
min Niece og Monfrere
Nikolai, min Sidemand." —
Og man hvisked: ..Det er net,
slig en Træmand kan hun lide!"
Men jeg følte Taaren glide,
knnde ikke hindre det.
Ja, han var et daarligt Rov,
ganske uden Præg og Farve;
men det hed, han skulde arve
Skibe, Møllebrug og Skov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
