Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Theater-Prolog.
For Scenens Kunst er det den rette Hæder,
at Livets Billed klares i dens Leg.
Vor rige Sæd af Sorger og af Glæder
den samler og bevarer os i Neg.
Den morke Fletning af vor Skjebnes Traade,
hvorved vor Kraft stod famlende og veg,
er her, hvor Billedet af Mulmet steg,
naar Teppet falder, en forklaret Gaade.
Den förste Blomstring af vort Hjertes Vaar
staar fredet her, og trodser Tidens Kaar;
den søde Lyst, naar vore Roser glode,
vil her, hvor Skyggen falder let og mildt,
hvor intet Lys er splittet eller spildt,
med dobbelt Ynde dufte os imøde.
Se, som en Genius med Lyst og Lys
vil Kunsten lette os, mens Mørket raader,
det gode Verk, at trodse Vintrens Gys
og speide Dagen gjennem Livets Gaader.
Her har de milde Sympathiers Magt
dens Tempel hævet under Vintrens Skyer;
fra Folkets Arner hented det sin Pragt,
i Hjemmets Ly dets Virken sig fornyer. —
Ak, Scenen her har intet Trylleslag,
hvorved dit Indre jubler eller bæver;
og hvor dit øre Sølvertoner kræver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
