Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Jutulsbjerget.
Han speidecl mangen Sommernat,
o’g standsed tit i Lund og Krat, —
men ak, hun var der ikke;
snart var det Birkens hvide Bark,
snart Taagen paa en dugfald Mark,
der daarede hans Blikke.
Han ensked mest at trænge frem
til Jetten i hans sorte Hjem,
ja, lige til hans Esse, —
og slaa ham sønder i sin Harm.
og lofte paa sin stærke Arm
den fængslede Prindsesse.
Men overalt var Borgen lukt,
og mod dens Port med liden Frugt
han stemmede sin Landse;
ved faste Vægge overalt,
i Klippevraa, i Klippespalt,
hans Iver maatte standse.
Men Sagnet melder, at han saa
til Slutning, i en Hules Yraa,
en Dverg, der steg af Grube.
Herr Havard passede sit Snit,
og greb den Lille lidet blidt,
og pressede hans Strube.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
