Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191 Jutulsbjerget.
Med Løfter var ei Dvergen sen, —
han lovcd Guld og Ædelsten
og dyrebare Vaaben;
men Havard raabte: „Vis mig Vei
til Fjeldets Drot! Du slipper ei,
for Hallens Dor er aaben."
Det kosted Dvergen biot et Ord,
og se, med Et i Hulen for
en Klippeblok tilside;
og med sit Mod og med sin Gru
saa Havard, at han kunde nu
i Jettehallen skride.
Den aabnede sig hvælvet, hoi,
og overalt i Rummet flöi
et Blus af kolde Luer;
lig Nordlys vexlede dets Glands,
og knitrede i selsom Dands
fra Klippeloftets Buer.
Herr Havard saa ved dette Skjær
sit Hjertes Herskerinde der,
og priste hoit sin Lykke.
Nu var hun pyntet som en Brud,
og paa det rige Silkeskrud
var fæstet mangt et Smykke.
. Welhavens Skrifter. IV. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
