Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•232
Asgaardsreien.
De døsige Gjester for op med Bæven,
og havde kun liden Hu til at stride.
Hver ravende Mand, der knyttede Næven,
blev greben i Bringen og kastet tilside.
Brudgommen satte sit Bæger ned,
steg op paa Bænken, og bad om Fred.
Men Brødrene reve alt Kniv af Belte, —
det var just Brudgommens Liv det gjeldte.
Da stimlede Kvinderne sammen i Klynge
og danned en Yagt om den haardt Betrængte;
bag Borde og Bænke, der laa i en Dynge,
de stode ved Hoisædet indestængte.
Den ældste Kvinde i deres Flok
blottede nu sin graanede Lok.
og gav saa Brudgommen Sonnenavnet,
og tog ham paa Skjødet og holdt ham favnet.
Men Brødrene endsed ei Kvindemildhed,
de stormede frem over Borde og Bænke
og splittede Kvindernes Flok med Vildhed, —
da var der ei længer paa Fred at tænke.
De greb deres Offer, og slæbte ham hen
til Hallens Dør og ud gjennem den.
Da blev der en rasende Kamp i Gaarden,
og Gjesterne fulgte i vild Uorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
