Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Asgaardsreien.
233
De styrtede ud med Blus og med Brande;
thi over Egnen rugede Mørket.
Da saa de Brudgommen opreist stande;
nu var han af Vinterens Luftning styrket.
Han brugte sin Kniv til Snit og til Stød,—
saa gav han igjen hvad de Andre bød.
De Trende danned et rædsomt Knippe,
og Ingen af dem vilde Taget slippe.
Da tumlede Grim med Et overende,
og Blodet strommed ham bredt af Brystet.
Des haardere brødes de andre Tvende
og holdt hinanden i Rygtag krystet.
Tilsidst blev Brudgommen sat mod Jord,
og Kniven alt mod hans Strube for, —
men Ulv holdt inde, og stod bedøvet,
og skjelved og bæved som Aspeløvet.
Thi gjennem Luften i Mulmet sused
et hujende Tog paa fnysende Heste;
det for over Skoven mod Brudehuset,
og vilde det blodige Gilde gjeste.
Da klang der Lurer, da blev der en Støi
af Bjelder og ringlende Ridetoi.
Nu var det nær, — det kom over Heien, —
der hørtes et Skrig: Det er Asgaardsreien!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
