Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Alfernes Lind.
Naar Duggen efter Sol-Nedgang
stod glimmerhvid paa Tue,
og Droslen stemte op sin Sang
i Fyrrelundens Bue,
naar Alfer kom fra Krat og Skov
og flöi i Aftenvinden,
da havde ingen Vandrer Lov
at nærme sig til Linden.
En Sommer-Aften sad der dog
en Kvinde under Lovet,
forladt og arm, af Smertens Aag
nedboiet og bedøvet;
et Pigebarn paa hendes Skjød
laa tæt indsvøbt og stille.
Om Morgnen fandt man hende død,
med Armen om den Lille.
I Bondens Gaard, ved Arnens Fred,
fandt Barnet Hjem og Pleie.
Selv Alfeflokken, af hvis Fjed
staar Frygt paa alle Veie,
har dog, mens Vift af Lindens Blad
holdt Pigen sodt inddysset,
sin Rosendug, sit Skjonhedsbad
paa hendes Pande drysset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
