Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293 Alfernes Lind.
Det Skyggely, den Blomstergrund,
hvor Ingen turde træde,
blev aabnet fra den samme Stund
for hendes Barneglæde.
Den lette, overgivne Slægt,
der ved af ingen Smerte,
tog for bestandig Savnets Vegt
fra Pigebarnets Hjerte.
Og da hun fik det sikre Trin,
og kunde Stien kjende,
hun vandred tit til Alfers Lind,
naar Dagen gik til Ende.
Og sad hun under Lovets Hvælv,
man fristedes at sige,
at det var Alfers Dronning selv
i Glandsen af sit Rige.
Ja hun var fin og alfe-let,
den spæde Rosenblomme;
hver Hyttevraa, hver fattig Plet
fik Lys ved hendes Komme.
Gik Bonden end i arme Kaar
og bar sit Dagverks Møie,
han strøg dog hendes gyldne Haar
og saa i hendes -Øie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
