Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295 Alfernes Lind.
Og som en Streng, hvis Liv er vakt,
maa sitre under Klangen,
blev af det Underbares Magt
hans Hu med Bæven fangen;
men hun, der greb saa dybt hans Sind,
og lod det sitre længe,
var, selv som Aftnens svale Yind,
der rorer Harpens Strenge.
Naar Bonden saa i Leg de To
ved lyse Sommernætter,
han mindedes den sunkne Tro
paa Nordens hulde Vetter;
ja, mangt et Alfe-Sagn, der laa
hos gamle Folk i Dvale,
gik frem paa Ny af Arnens Vraa
i disse stille Dale.
Thi Linden, der paa Tunet stod
og skygged Blomstergrunden, —
den Lille, som ved Træets Rod
i Morgengry blev funden,
og Barnets Magt og Skjonhedsglands,
som Alle maatte hylde,—
det Hele stod for Folkets Sands
i eventyrlig Fylde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
