Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Alfernes Lind.
Men alt som Pigens Barndom veg,
blev klarere at kjende
det Sind, som Alfer under Leg
i Dremme skjenked hende.
Hun fik ei Rankens emme Liv,
som sig til Fjeldet klynger, —
hun ligned mer det lette Siv,
hvor Sommerfuglen gynger.
Og han, der emt ved Barnet hang,
og baned hendes Stier,
gik nu alene mangen Gang
i Lunde og i Lier.
Hun bred saa ofte deres Pagt
med overgivne Luner, —
hun bandt den atter, som ved Magt
af hemmelige Runer.
En Gang, da hun var sexten Aar
og dobbelt skjen at skue,
kom ridende til Bondens Gaard
en Herre med sin Frue.
I Dalen hviskede man om,
at det var Pigens Frender;
nu, hed det, Hittebarnet kom
ferst i de rette Hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>