Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297 Alfernes Lind.
Og inden kort hun drog med dem
til fjerne, fjerne Egne.
Da stod just hendes Barndomshjem
i Blomstring allevegne;
paa Veien, ved hver Hyttedor
hun modte vaade Blikke, —
men glad og smilende, som før,
hun mærkede det ikke.
Og som et lukket Land, hvorind
ei Verdens Larm kan trænge,
laa Dalen snart bag hendes Trin
med sine tause Enge;
og intet Ry fra hendes Gang
blev baaret did tilbage, —
der hortes kun en Efterklang
af hendes Barndoms-Sage.
Den vevre Dreng, hvis Sjel blev stemt
og rørt af hendes Ynde,
har dybest hendes Billed gjemt,
og kan dets Magt forkynde.
Og i hans Manddom næres nu,
halvt klar og halvt forborgen,
den Trylieverdens Lyst og Gru,
der omgav Barnets Morgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
