Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Johan Ludvig Heiberg.
En Taage atter fra vort Blik er gleden,
og Norden skatter dobbelt, i sit Savn,
og løfter høiere, med evigt Navn,
den danske Skald, der nys er vandret heden.
I Kamp han opsteg paa den steile Sti,
og dog saa lifligt har hans Harpe tonet;
thi mens han higed, var han aandig fri,
og under Kampen ridderligt forsonet.
Blandt Tidens Lynglimt og dens vilde Veer
han blev sin Tankes Ledestjerne tro,
og fandt sit Alt i Harmoniers Ro,
fordi han var en Sanger og en Seer.
Og mens han forsked med en rastløs Aand,
og stod paa Hoiden i et livfuldt Stille,
han bandt med Skjonheds underbare Baand
de vidt-adskilte Syner til sit Snille.
Med klare Træk i Speilet af hans Lune
stod Døgnets friske Billed i hans Hjem,
og lige klart hans Aand har manet frem
det sunkne Trylleslot af Sagnets Rune.
Og drog der Skyer om hans Aftenstund,
og blev han glemt fast mellem Tidens Helte,
han veg dog ei fra sine Syners Grund,
og bar endnu sit Rune-Sværd ved Belte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
