Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209 Johan Ludvig Heiberg.
Og se, nu staar han dog med krandset Pande,
fordi han, loftet over Had og Strid,
har vinket Slægten, i en larmfuld Tid,
til Freden i det Skjønne og det Sande!
Mens denne Scene sørger ved hans Grav,
og vil sit Offer til hans Urne bære,
skal Mindets Toner, som hans Kunst os gav,
i Hallen atter stige til hans Ære.
Men før vi lytte til de gyldne Strenge,
hvor Nordens milde Alvors-Stemme bor,
skal og et trofast Lofte finde Ord,
som Fjeldets Hilsen til det danske Vænge:
De’tvende Nordens Folk, hvem samme Sprog
og Seklers Samliv inderligt forbinder,
vil holde fast, som i en Pagtens Bog,
hinandens store aandelige Minder.
Den danske Daad skal i sit Eftermæle
ei gaa forgjæves til vor Klippekyst, —
lydt vil den kalde os med Blodets Røst,
og vække Gjenklang, og for Tanken dvæle.
J. Welhavens Skrifter. V.
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
