Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overlærer Otto Thott Fritzner.
211
Den Aandens Sæd, hans Liv har baaret,
skjød Rod i mangen Norges Dal,
og mens han hviled, sølverhaaret,
han havde end sin Læresal.
I Hegnet om hans Aftenstund
vi sade ved hans Mimers-Kilde,
og skued i hans barnlig-milde
og dog saa dybe Væsens Grund.
En Oldings Liv, saa skjønt bevæget,
er helligt paa sin Pilgrims-Gang,
og derfor, tankefuldt og kvæget,
mangt -Oie ved den Gamle hang.
Naar Sjelen lyste i hans Blik,
det var som om hans hvide Isse
af Freden, af det himmelsk Visse
en Aande og et Gjenskin fik.
Saa har hans ædle Vandring lignet
en Dag, der gaar i Klarhed ned;
saa er den Gamle kjendt og signet
i hver en Kreds, han dvæled ved.
Han lever ei i Rygtets Røst,
hans stille Færd, hans Navn skal glemmes;
men först skal dog lians Minde gjemmes
med Savn i mangt et trofast Bryst.
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
