Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Fougstad.
213
Som deiligst Udsigt over sol-klart Land,
som sagte Strøm, hvis Leie gjemmer Guld,
saa var hans Liv, saa haabefuld var han,
saa rig en Skat med ham blev lagt i Muld.
Ak, som en Skygge, svindende og tom,
staar nu hans løfterige Fremtids-Billed;
men dog vil Sorgen, tankefuld og from,
ved sine Syner hæve sig formildet.
Et Liv, der er for Saligheden skabt,
en Sjel, der blomstred til sin Herres Pris,
har vundet Alt, naar den for os er tabt;
til den har Jorden intet Paradis.
O Du, der sukker for din tabte Søn,
og kalder ham velsignet i din Klage, —
hvis Døden kunde bøies ved din Bon,
sig, turde Du vei kalde ham tilbage?
Dog, Mindet bringer Dig en hellig Stund,
da Du den Elskte kan forklaret se;
hans Blik er ømt, og Smilet om hans Mund
er fast tungsindigt ved din Længsels Ye.
Men mildt han hæver Palmen i sin Haand, —
og trøstet kan Du i hans Himmel skue;
da slaar dit Hjerte for en salig Aand,
men vil ei drage ham til Jordens Tue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
