Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347 Epistel til en uerfaren Digter.
og giver, snart sagt, Alt, hvad man kan nævne
Forklarelsens unævnelige Skin.
Ja, den er underbar som Elskovs Lykke,
der gjør en ørk til et fortryllet Land,
og som i Hverdags-Livets jevne Sand,
ser nok af Perler til et Høitids-Smykke.
Blev da end ei dit Digter-Syn til Kvad,
og ei til Billed i en Læsers Haand, —
det gryr dog frem af Hjerte-Toners Bad,
lig Sol af Bølger, deiligt for din Aand.
Saa kan Du kvæges af dit Væsens Kilde,
og frigjort, skuende, dit Kaar formilde,
selv i en aandløs Virkeligheds Baand.
Formilde, siger jeg, Du kan dit Kaar, —
thi ak, jeg vecl jo, at dets Tryk fornemmes;
en Sangers Bryst af Tone-Længsel slaar,
til Kvad og Efterklang hans Higen staar,
og der er Smerte ved at Sangen hemmes.
Men aldrig maatte dog den dybe Trang,
paa Døgnets Bud, din Genius forføre
til denne matte, ufuldbaarne Sang,
der fra en taage-svanger
Tankegang-opstemmes, yndig for et Midas-øre.
Vær heller taus, — og allerhelst vær døv
for Nuets Tilraab, hvor din Evne svigter,
og for hvert Krav, som en prosaisk-sløv,
nyfigen Hob kan gjøre til en Digter!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
