Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335 Epistel til en uerfaren Digter.
Prindsessen neppe var af Tenen rammet,
før hun sank hen som i sin sidste Blund;
og se, det skede i den samme Stund,
at hvert et Liv i denne Borg blev lammet, —
Alt sank i Dvale under Trylleslaget:
den bolde Ridder og hans Ganger graa,
de flinke Svende og de Terner smaa,
og Falk og Hund og Duerne paa Taget.
Men trindt om Stedet voxer Aar for Aar
en livlig Rosenflor i Hækker høie,
og Slottet skjuler sig for Mængdens øie
bag denne tæt-opskudte Rosengaard.
Saa mangen Kvist er bleven brudt af den,
og plantet om i Potter og i Bede,
og sat tilskue paa en Blomster-Disk,
og neppe kjender Du dens Yext igjen,
som den kan arte sig i Kvalm og Hede
og ved et Affald efter Fugl og Fisk.
Men fra de rette Rosenhækkers Eden
et Varsel høres, som et Vaarens Bud,
om Borgens Liv, der bryder ud,
naar Kogleriets Tidsfrist er forleden.
Prindsessen vaagne skal i Tidens Fylde,’
og hendes Duer svæve under Sky;
hver Sjel skal vækkes i sit Drømme-Ly,
og hendes underfulde Skjønhed hylde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
